Markedsoversigt

Vis kommende - Viser kun Sjælland og øerne - Vis kun Fyn og Jylland - Vis alt

Middelaldermarkeder i Danmark 2023.

- Juni

Næstveds Søjler - Tilbage Til Fortiden
Fra d. 09/06 til d. 11/06-2023
Landsdel: Sjælland og øerne
Vis mere/mindre

Aktørinvitation til ”Næstveds søjler- tilbage til fortiden”. En middelalderfestival (3. årgang).

I inviteres hermed til at deltage.

Tidspunkt: 9. og 11. juni 2023.

 Mulig ankomst: Den 8. juni (hele dagen).

 Sted: Næstveds middelalderby ved Susåen (Sct. Peders Kirke, Sct. Mortens kirke, Boderne, Den fritlagte Suså).

Festivalen yder betaling for transport samt fortæring. Torsdag aften: Aftensmad, fredag og lørdag: Frokost og aftensmad. Herudover et passende beløb til dækning af udgifter til morgenmad. Lørdag aften er det ene måltid del af fællesspisning/fælles afslutning. Formodentlig spidstegt gris eller lam.

 Evt. andre udgifter, som vi så tager stilling til, bedes anført ved tilmelding.

 Når vi nærmer os festivalen sender vi et bykort, så man bl.a. kan se, hvor man kan købe ind, parkeringsmuligheder, m.m. 

Samtidig med tilmeldingen vil vi bede om størrelsen på de medbragte telte og/eller boder, så vi i god tid kan lave en teltplan.

 Arrangørgruppen er opmærksom på, at terrænet visse steder skråner ned mod Susåen- så de aktører, der bor i teltene får pladser så tæt på kirken som muligt og derved på de flade områder. Mindre boder, hvor der ikke er overnatning, vil blive anbragt tættere på åen. - de, der ikke ønsker at overnatte på pladsen, bedes meddele det, da vi så vil søge at finde passende overnatningsmuligheder tæt på festivalpladsen.

 Der vil være professionelle vagter på pladsen fra solnedgang til kl. 08:00 torsdag, fredag og lørdag. 

Ved salg af varer benyttes efter eget valg: -mobile pay -kontanter -eller festivalens møntfod (witten = 20 kr skærv =10 kr) - der er vekselboder på pladsen. Systemet blev brugt ved festivalen i 2021 – med succes - men det er op til deltagerne selv at vælge form eller bruge alle tre former - witten og skærv kan veksles til dansk mønt efter behov eller ved afrejse. Der betales 10% af overskuddet af evt. salg til festivalen (på tro og love). Afregnes efter festivalens afholdelse. Form herfor meddeles senere. 

Der er toiletter, brænde og vand på pladsen. (dunke medbringes til at fylde i). Giv venligst besked, hvis der er behov for el. 

Der udsendes nyhedsbreve op til festivalen.

 Markedspladskoordinator Maria Tanderup Egerup (Antvorskov Kloster gruppen) kontaktes ved praktiske spørgsmål, (dog ikke ang. teltpladser, vand og brænde): mariaegerup@gmail.com 

Einar Hansen (Einar kontaktes ved spørgsmål ang. teltpladser, vand, brænde). einarsh@gmail.com

 Klaus Eusebius Jakobsen, formand for Næstveds Søjler. (Klaus kontaktes ved mere generelle spørgsmål). klauseusebius@gmail.com Tlf: 40 27 60 97

 Ved tilmeldingen bedes anført: Gruppenavn. Kontaktperson. Antal deltagere (anslået). Teltstørrelse. Evt. andre udgifter. Evt. ønske om overnatningsmuligheder (antal).

 Vi håber at se Jer i Næstved til Næstveds søjler - Vel mødt. 

Med venlig hilsen Klaus Eusebius Jakobsen og Maria T. Egerup.


Markedet starter: 09/06
Markedet slutter: 11/06
Aktører og grupper kan ankomme fra: 08/06
Markedets hjemmeside: https://www.historiskefestivaler.com/
Tryk her for at sende en e-mail til markedet.




- Juli

Middelaldertræf på Bornholms Middelaldercenter
Fra d. 17/07 til d. 22/07-2023
Landsdel: Sjælland og øerne
Vis mere/mindre

Sommer og solskin, duften af aftensmaden der steger over lejrbålet, braget fra kanonen når den affyres af de gæve kanonerer, råbene og sværdklangen fra soldaterne der slås, mjød med gode venner i festligt lag og hanen der galer alt for tidligt om morgenen.

Middelaldertræffet 2023 afholdes i uge 29 – fra mandag den 17. juli til lørdag den 22 juli.

Træffet er for alle, der har lyst til at være med til at udbrede kendskabet til den danske middelalder.

Det kan være med en bod, formidling af et håndværk eller lejrliv, som praktisk hjælper eller andet.

Når Vennekredsen har fået afholdt generelforsamling i 1. kvt. 2023, vil der kort tid efter, blive lagt et tilmeldingmodul online igen.

Har du spørgsmål om træffet er du velkommen til at kontakte Næstformand i Vennekredsen Ann-Charlot Henriksen

* Oprettet af middelaldermarkeder


Markedet starter: 17/07
Markedet slutter: 22/07
Aktører og grupper kan ankomme fra: 15/07
Markedets hjemmeside: http://bmc-vennekreds.dk/tilmelding-til-middelaldertraef/
Tryk her for at sende en e-mail til markedet.




- August

Nysted Middelaldermarked
Fra d. 04/08 til d. 06/08-2023
Landsdel: Sjælland og øerne
Vis mere/mindre

På vores facebook-side kan du læse mere om hvad de deltagende grupper siger om vore festival eller klik ind på youtube. Måske giver det jeres gruppe lyst til at deltage i vores smukke middelalderfestival. Vi har madordning til alle deltagere, og de der tidligere har deltaget i vores festival, har været glade for denne ordning.

Vi stiller også krav til, hvad I viser frem herunder dragter. Hvis i f.eks. har en bod, ja, så skal vi på forhånd ind over og godkende jeres varer.

Er jeres gruppe en formidlende grupper har i måske mulighed for at få dækket nogle af jeres omkostninger. Vi sætter pris på høj kvalitet og belønner det med gode vilkår og god service. Vi accepterer ikke middelalderaktører i moderne sko, med makeup, ure, synlige piercinger og sjove hårfarver.

* Oprettet af middelaldermarkeder.dk


Markedet starter: 04/08
Markedet slutter: 06/08
Aktører og grupper kan ankomme fra: 03/08
Markedets hjemmeside: https://nystedmiddelalderfestival.dk
Tryk her for at sende en e-mail til markedet.



Kalundborg Middelalderfestival
Fra d. 18/08 til d. 20/08-2023
Landsdel: Sjælland og øerne
Vis mere/mindre

Kalundborg Middelalderfestival er en historisk festival, som afholdes i og omkring Højbyen i Kalundborg. Første festival blev afholdt i 2015 og har kun vokset sig større. Sidste festival blev afholdt i 2019, hvor knap 5000 glade og købelystne gæster slog vejen forbi Kalundborg Middelalderfestival.

I 2023 er det femte gang, vi afholder Kalundborg Middelalderfestival i Højbyen. Festivalen er en middelalderfestival, som man kender den med salgsboder, teater, middelaldermusik, gøgler- og ildshows, mad og drikke, men vi kan også noget andet, som de fleste andre middelalderfestivaler ikke kan. Festivalen finder nemlig sted lige der, hvor store betydningsfulde begivenheder fandt sted i middelalderen i og ved Højbyen i Kalundborg.

Derfor har Kalundborg Middelalderfestival hvert år haft en historisk begivenhed som hovedtema for afholdelsen – og i år er ingen undtagelse. I år fejrer vi nemlig grundlæggelsen af Kalundborg i 1167 og opbygningen af Højbyen.

Kalundborg Middelalderfestival er et samarbejde mellem Museum Vestsjælland, Kalundborg Kommune, præstegruppe og menighedsråd ved Vor Frue Kirke, lokale foreninger, lokalt erhvervsliv, lokale frivillige og velgørende institutioner og den lokale presse.


Markedet starter: 18/08
Markedet slutter: 20/08
Aktører og grupper kan ankomme fra: 17/08
Markedets hjemmeside: https://vestmuseum.dk/kalundborg-middelalderfestival/
Tryk her for at sende en e-mail til markedet.




Middelaldermarkeder i Danmark 2024.